Anale opeartionner


Operation i og omkring endetarmsåbningen


Operation i eller omkring endetarmsåbningen foretages, fx hvis man skal fjerne større hæmorider, løs hud efter hæmorider, bylder eller behandle en kronisk revne i endetarmsåbningen, som ikke heler på medicinsk behandling.


Før operationen

Man kan med fordel smøre lokalbedøvende creme EMLA omkring endetarmen 1-2 timer før operationen.Kan købes på apotek. Man vil som regel kunne køre hjem selv efter operationen.


Operationen

Operationen udføres i lokalbedøvelse, som anlægges via stik i selve hæmorroiderne eller i omgivelserne til endetarmsåbningen.


Efter operationen

De første 4-5 dage er smertefulde, hvorfor man med fordel vil kunne blødgøre afføringen for at lette passagen igennem operations sårene

Rp. Tab. Magnesia 500 mg. 2 tab x 1-2 dgl. Til afføringen er tynd

Mod smerter

Tab. Panodil 500 mg 2 tab x 4 dgl i 5 dage

Tab. Ibumetin 600 mg 1 tab x 3 dag i 5 dage

Operations sårene rengøres bedst ved at skylle med en håndbruser 3 gange daglig og efter toiletbesøg, indtil operationsområdet er smertefrit. Eventuelt kan kolde omslag anvendes (kuldepakning, kolde ærter i stofbetræk) både for at standse blødning og reducere smerter. Der skal ikke fjernes sting.

Der tilbydes kontrol i klinikken om 4-6 uger


Komplikationer

Blødning er meget sjældent forekommende, og infektion ses ligeledes yderst sjældent.

NB! Ved tegn på komplikationer i form større blødning eller betændelse skal kirurgen, vagtlæge eller skadestue kontaktes.