ved speciallæge German Sofin
Refluks
Hvad er refluks?
Gastroøsofageal refluks er tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret. Tilstanden skyldes ofte, at den nedre lukkemuskel i spiserøret er for slap eller mavesækken forskyder sig op i brysthulen (spiserørsbrok).
Refluks kaldes også esofagitis, halsbrand eller sure opstød.
Hvad er symptomerne på refluks?
Hvad er behandlingen for refluks?
Mange kan lindre refluks ved at følge en række livsstilsændringer og gode råd, men den vigtigste behandling er medicin. Ved hjælp af syrehæmmende medicin vil man effektivt og sikkert kunne hindre symptomerne og komplikationerne ved mavesyre-reflux i langt de fleste tilfælde. Kun hos enkelte vil operation være nødvendig.
Gode råd
Undgå helst:
Medicinsk behandling
For de fleste patienter med refluks kan man behandle og kontrollere dette med syrehæmmende medicin ( f.eks. Nexium, Lanzo, Pantoprazol). Det holder ca. 80% af patienter med svær halsbrand symptomfrie. Forudsætningen er, at medicinen indtages dagligt evn. livslangt, og at der løbende foretages justering af dosis. Opnår man ikke den ønskede effekt med medicin er der indikation for operation.
Hvem skal have lavet en kikkertundersøgelse - gastroskopi?
En kikkertundersøgelse (gastroskopi) af spiserør og mavesæk skal foretages for at udelukke andre lidelser og for at vurdere sværhedsgraden af skaden i spiserøret. Op mod halvdelen af patienterne med klassisk refluks gener har en normal gastroskopi. Gastroskopi anbefales dog hos alle > 45 år eller hvor der er alarm symptomer (vægttab, anæmi, opkastninger, synkebesvær og behandlingsresistente smerter) eller hvor der er manglende respons på behandling. Det er ikke nødvendigt med rutine kontroller, med mindre patienten har fået konstateret Barrets's esofagus eller forsnævring.